Tilbage i maj meddelte Benficas cheftræner Roger Schimidt, at Rafa Silva ville forlade den portugisiske storklub efter sæsonen.
Den 31-årige angriber har derfor været på jagt efter en ny arbejdsgiver, og den har han nu fundet.
Tirsdag eftermiddag har Besiktas nemlig lagt et billede op på sine sociale medier, hvor den tidligere landsholdsspiller bliver præsenteret som ny mand i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge flere tyrkiske og portugisiske medier har den 31-årige portugiser skrevet under på en treårig aftale med tyrkerne.
Det blev til hele 326 optrædener i Benfica-trøjen for Rafa Silva, der nu skal prøve sig af i udlandet for første gang i karrieren.
Offensivspilleren står noteret for 25 kampe på det portugisiske landshold.

Benfica
Besiktas
SüperLig


































