Fenerbahce og Zenit krydsede i sidste uge klinger i en træningskamp, og i kølvandet på 2-2-opgøret har de to klubber nu indgået en samarbejdsaftale. Det skriver den tyrkiske storklub på sin hjemmeside.
Samarbejdet mellem de to klubber vil være gældende i to år, og det kommer til at dække både herrefodbold, damefodbold og herrebasket.
Derudover vil trænings- og udvekslingsprogrammer for trænere og unge spillere være en del af aftalen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi håber, at dette vigtige partnerskab vil være gavnligt for vores klub – både på kort, mellemlang og lang sigt, lyder det på den tyrkiske klubs hjemmeside.
Fenerbahce indtager andenpladsen i den tyrkiske Super Lig med seks point op til ærkerivalerne fra Galatasaray på førstepladsen.