Augsburg og Freiburg har fredag byttet angribere.
28-årige Michael Gregoritsch rykker fra Augsburg til Freiburg, mens 24-årige Ermedin Demirovic rykker den anden vej.
Østrigske Gregoritsch står noteret for 31 mål og otte oplæg i sin tid i Augsburg, og han har tidligere tørnet ud for klubber som Hamburger SV, Bochum og Schalke 04.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han har desuden spillet 39 landskampe for Østrig, hvor det også er blevet til syv kasser. Han har været i Augsburg siden sommeren 2017.
Bosniske Demirovic har spillet i Freiburg siden sommeren 2020, hvor han kom til fra spanske Alaves, og siden er det blevet til 68 kampe med otte mål og 14 oplæg til følge.
Demirovic står noteret for 13 landskampe for Bosnien.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar