2022-08-12 22:42:24

Dortmund-comeback sikrede sejr

Dortmund vandt fredag aften med 3-1 over Freiburg efter at have været bagud i pausen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Freiburg og Dortmund kom begge godt fra start i dette års Bundesliga, da de begge sejrede i første kamprunde.

Fredag aften var det tid til kamp igen, da Freiburg på hjemmebane tog imod Dortmund.

Hjemmeholdet kom her bedst fra start, da Michael Gregoritsch i det 35. minut kom først på en ripost og headede bolden ind til en Freiburg-føring.

Dortmund pressede herefter på for en udligning, men formåede ikke at sætte kuglen ind. Første halvleg endte derfor med en 1-0 føring til Freiburg.

Anden halvleg startede med chancer til begge hold, men kampens andet mål faldt først i 77. minut, da indskiftede Jamie Bynoe-Gittens sendte et svagt skud ind bag Freiburg-målmand Mark Flekken, som nok skulle have gjort mere ved afslutningen.

Herefter skulle der ikke gå længe før Dortmund bragte sig foran, da Youssoufa Moukoko modtog en præcis aflevering i feltet og knaldede bolden ind i netmaskerne.

Fire minutter efter fuldendte Dortmund deres comeback, da Marius Wolf lukkede og slukkede til 3-1.

Dortmund fører derfor Bundesligaen efter to runder, men det kan der blive lavet om på, når Bayern München søndag møder Wolfsburg.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0