2023-01-25 20:33:41

Dortmund dukkede Bo Svensson og co. i overtiden

Dortmund løb med en 2-1-sejr over Mainz efter et mål i overtiden, da holdene mødtes onsdag i Bundesligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 17. runde

FT

MAI

1 - 2

DOR

2'
1 0
Jae-Sung Lee
Mål
4'
1 1
Julian Ryerson
Mål
90'
1 2
Giovanni Reyna
Mål

Onsdag skulle Bo Svenssons Mainz på hjemmebane i aktion mod Dortmund, hvor der var vigtige point på spil for begge mandskaber.

En sejr ville nemlig lune for begge hold.

Dortmund skulle gerne holde trit med toppen, hvor holdet inden kampen var otte point bag Bayern München på førstepladsen.

Modsat ville tre point gavne Mainz, da Bo Svenssons tropper kun havde fem point ned til nedrykningsstregen.

Den danske cheftræner havde givet genvalg til Marcus Ingvartsen, der scorede i weekenden, da Bundesligaen startede op igen efter en lang vinterpause.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Dortmund dukkede Bo Svensson og co. i overtiden
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Hos Dortmund var der genvalg på højrebacken til norske Julian Ryerson, der er skiftet til klubben i transfervinduet.

Der gik ganske få minutter før, der var underholdning for alle pengene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et hjørnespark til Mainz resulterede i et mål efter to minutter, da den sydkoreanske landsholdsspiller Lee Jae Sung steg til vejrs på et hjørnespark og headede bolden i mål.

Halvandet minut efter var det så Dortmund, der udlignede, da norske Julian Ryerson skød udefra med sit venstre ben.

Skuddet blev derefter afrettet, og så kunne Mainz-målmanden Finn Dahmen ikke gøre noget.

Kort efter var Youssoufa Moukoko så have gjort det til 2-1 for gæsterne, da han kom frem til en kæmpe chance foran mål. Angriberen brændte dog.

Resten af halvlegen havde Dortmund bolden mest, men havde svært ved at komme frem til store chancer.

Efter pausen kom Marcus Ingvartsen frem til en stor mulighed, da han satte sin hoved på et indlæg. Hovedstødet gik dog lige over mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mod slutningen af kampen kæmpede Dortmund ihærdigt for et sejrsmål, og det skabte plads den anden vej, så Mainz kom frem til flere store chancer.

Bo Svenssons tropper var dog ikke særlig skarpe, og det vil spillerne nok ærgre sig gevaldigt over.

For med halvandet minut igen blev Mainz sendt i kulkælderen af amerikaneren Giovanni Reyna, der satte sidste fod på et hjørnespark og sikrede Dortmund en overtidssejr på 2-1.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 17. runde

FT

MAI

1 - 2

DOR

2'
1 0
Jae-Sung Lee
Mål
4'
1 1
Julian Ryerson
Mål
90'
1 2
Giovanni Reyna
Mål

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0