Starten i Hoffenheim har ikke været som ønsket for Attila Szalai .
Den ungarske landsholdsspiller kom til i sommer, men har kun spillet fire kampe i Bundesligaen.
Nu skal han så prøve sig af hos konkurrenterne fra Freiburg, som har lejet ham frem til sommer.
- Vi har fundet en rigtig god løsning på vores nuværende situation. Attila har international erfaring og kan hjælpe os med det samme.
- Med sin robusthed og tacklingsstyrke kan han være en vigtig faktor for ethvert forsvar.
- Vi ser virkelig frem til vores tid sammen og arbejder alle hårdt for at nå vores mål, siger sportsdirektør Klemens Hartenbach til klubbens hjemmeside.
Freiburg melder, at man har lavet en aftale med Hoffenheim om, at man ikke oplyser om mulige optioner i lejeaftalen.
Dermed er det uvist, om Szalai kan ende med et permanent skifte til sommer.
Den 26-årige midtstopper har kontrakt med Hoffenheim til sommeren 2027.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hoffenheim
Freiburg
Bundesliga



































