Serge Gnabry er løbet ind i en lårskade, der kan koste ham VM-slutrunden til sommer.
Det skriver Bild.
Lørdag meldte Bayern München ud, at den tyske landsholdsspiller kommer til at sidde ude i 'en længere periode', og ifølge Bild betyder det i værste fald, at Gnabry er ude resten af sæsonen.
Det vil betyde, at Vincent Kompany må undvære offensivspilleren i jagten på Champions League-titlen, mens Tysklands landstræner Julian Nagelsmann også kan være nødt til at se bort fra Gnabry.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 30-årige Bayern-spiller har i indeværende sæson scoret ti gange og lagt op til 11 mål.
Tyskeren har været i Bayern München siden 2017 og spillet 322 kampe for klubben. I den periode har han scoret 103 mål og lavet 72 oplæg.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
Bayern München
Bundesliga
Tyskland



























