Mathias Olesen skal tørne ud for Yverdon Sport i resten af sæsonen.
Det oplyser den schweiziske klub tirsdag.
Den 22-årige Köln-midtbanespiller, der er født i København, glæder sig over muligheden efter en sæson, hvor det har været småt med spilletid.
- Jeg er meget glad for at være her i Yverdon. Det er en god mulighed for mig for at få en masse erfaring, og jeg vil gøre alt for at hjælpe holdet og klubben med at nå sine mål, siger Mathias Olesen til klubbens hjemmeside.
Olesen står i alt noteret for 26 kampe for Kölns førstehold.
Yverdon Sport ligger aktuelt på niendepladsen i den bedste række i Schweiz.
Selv om midtbanespilleren er født i Danmark, spiller han landsholdsfodbold for Luxembourg, som han har optrådt 18 gange for.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Köln
Yverdon
Bundesliga



































