Werder Bremen har fredag offentliggjort tilgangen af Naby Keita.
Den guineanske midtbanespiller skifter til Bundesliga-klubben på en fri transfer, når kontrakten med Liverpool udløber ved udgangen af juni.
På Werder Bremens hjemmeside sætter 28-årige Keita ord på skiftet, og her kommer han ind på, at den tyske klub har en spillestil, som har imponeret ham.
- Jeg glæder mig rigtig meget til denne nye udfordring i Bremen. Jeg blev imponeret af de ting, klubben fortalte mig om setuppet samt holdets spillestil.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Træneren gav mig en rigtig god følelse og viste, hvordan han ser, at jeg kan hjælpe holdet.
- Jeg kender allerede til Weserstadion fra min tid i Leipzig. Klubben og dens filosofi er et godt match for mig, så jeg er sikker på, at dette er det rette step for mig i min karriere, siger Naby Keita.
Ifølge flere tyske medier har Naby Keita skrevet under på en treårig aftale i Werder Bremen.