Bo Henriksen mister sin topscorer fra den forgangne sæson.
Fredag meddeler Frankfurt således, at man har købt Jonathan Burkardt i Mainz og udstyret ham med en aftale frem til sommeren 2030.
- Jonny bringer mange kvaliteter, der vil gavne vores spil.
- Han demonstrerede sine stærke afslutningsevner i Mainz - såvel som sin taktiske forståelse. Han er en sand holdspiller både på og uden for banen.
- Vi er glade for, at det lykkedes os at få en tysk landsholdsangriber til klubben, siger sportsdirektør Markus Krösche til klubbens hjemmeside.
Frankfurt betaler angiveligt i omegnen af 25 millioner euro – svarende til 186 millioner kroner – for Burkardt, der i den forgangne sæson scorede 19 mål for Bo Henriksens mandskab på tværs af alle turneringer.
Jonathan Burkardt nåede 11 år i Mainz, hvor det blev til 144 optrædener og 45 scoringer på førsteholdet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Mainz 05
Eintracht Frankfurt
Bundesliga

































