2022-08-04 11:35:15

Quaresma skal prøve sig af i Hoffenheim

Hoffenheim har torsdag meddelt, at de har lejet Eduardo Quaresma i Sporting for den kommende sæson. De har desuden sikret sig en købsoption.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når den nye Bundesliga-sæson bliver sparket i gang, har Hoffenheim en ny midtstopper til rådighed, da de har lejet Eduardo Quaresma hos Sporting.

Det meddeler Hoffenheim på deres hjemmeside, hvor de oplyser, at der er tale om en lejeaftale for den kommende sæson. Tyskerne har desuden muligheden for at udnytte en købsoption i løbet af lejeaftalen.

- Eduardo er lige så ung, som han er talentfuld og har allerede gennemført en hel sæson i den portugisiske liga på et højt niveau. Med sin hurtighed, sin gode defensive tilgang og sine fodboldevner har han ekstremt lovende evner til at presse de etablerede kræfter på holdet, lyder det fra direktør Alexander Rosen.

I den seneste sæson var Quaresma udlejet til Tondela, men nu skal han altså prøve kræfter med Bundesligaen.

20-årige Eduardo Quaresma har kontrakt med Sporting frem til sommeren 2025.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0