2022-08-09 12:06:01

Sesko efter Leipzig-skifte: Topklub i Europa

Benjamin Sesko er glad for sit skifte til RB Leipzig, som ifølge angriberen er i gang med at etablere sig som topklub i europæisk fodbold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stortalentet Benjamin Sesko har fået styr på fremtiden. 

Fra starten af 2023/24-sæsonen skifter han fra Salzburg til RB Leipzig. 

Og den 19-årige angriber glæder sig over skiftet til en klub, som ifølge Sesko har imponeret på den europæiske scene. 

- Jeg er meget glad for, at jeg kan tage skridtet til RB Leipzig i 2023, og at handlen allerede er på plads. RB Leipzig er en af topklubberne i Tyskland og er efterhånden ved at etablere sig blandt de bedste hold i Europa. De har haft en succeshistorie på få år – og den vil jeg gerne være med til at forme i fremtiden.

- Klubbens fokus på unge spillere og at spille attraktiv angrebsfodbold passer mig perfekt. Byen, stadionet og hele infrastrukturen hos RB Leipzig har overbevist mig, siger han til klubbens hjemmeside.

Sesko fortæller yderligere, at hans fokus i den kommende sæson bliver at præstere for Salzburg og udvikle sig yderligere. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0