2022-08-11 13:50:53

Skadet Jonas Wind misser Bayern-brag

Jonas Wind har pådraget sig en lårskade, og danskeren misser derfor søndagens opgør mod Bayern München.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jonas Wind fik en solid halvsæson under bæltet siden skiftet fra FC København i januar.

I 14 Bundesliga-kampe noterede landsholdsangriberen sig for fem mål og en enkelt assist, og de tal skulle der efter planen bygges videre på i 2022/23-sæsonen.

Det bliver dog ikke til nogen Jonas Wind optrædener i weekenden mod mægtige Bayern München, da danskeren har pådraget sig en lårskade.

- Jonas Wind blev skadet i sit lår til træning i går, og han er definitivt ude, lød det fra Winds træner Niko Kovac på torsdagens pressemøde forud for kampen.

Det vides ikke, hvor længe 23-årige Jonas Wind må tilbringe på sidelinjen for nuværende.

6 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0