Jens Stage bliver en holdkammerat fattigere til sommer.
Werder Bremen skriver onsdag, at den skotske angriber Oliver Burke forlader klubben til sommer, da han har afvist et tilbud om en kontraktforlængelse.
- Vi er kede af Olivers beslutning og ville gerne have beholdt ham her. Især eftersom vores seneste forhandlinger mødte spillerens udtrykte forventninger og tog højde for de gode præstationer i de seneste uger.
- Det ser ud som om, at der ligger et markant højere tilbud på bordet end vores. Både finansielt og med henblik på længden af kontrakten, lyder det fra sportsdirektør Clemens Fritz i en pressemeddelelse på klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

The Athletic skriver, at Burke er på vej til Union Berlin, hvor skotten vil fortsætte sin karriere i Bundesligaen.
Her skal han højst sandsynligt afløse Kevin Volland, som forlader Union til sommer.
Det blev til otte scoringer i 43 kampe for Burke i Bremen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Werder Bremen
Union Berlin
Bundesliga


































