2022-08-13 17:24:41

Skov og Brunn Larsen startede i vild comeback-sejr

Robert Skov og Jacob Bruun Larsen startede inde, da Hoffenheim kom tilbage fra 0-2 og vandt 3-2 mod Bochum. Andetsteds tabte Bayer Leverkusen til Augsburg 1-2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danske Robert Skov kom på tavlen i første runde af Bundesligaen, og kantspilleren var igen at finde blandt de startende 11 hos Hoffenheim, da de hjemme tog imod Bochum. 

Med fra start var dog også hans landsmand Jacob Bruun Larsen i angrebet, men danskerne og Hoffenheim skulle få sig noget af en chokstart, idet Bochum allerede efter et kvarter havde bragt sig i front med 2-0. 

Begge gange var det Simon Zoller, der fik sidste fod på, og begge gange kom målene fra skarpe indlæg, hvor Hoffenheim-defensiven til gengæld ikke så alt for god ud. 

Allerede minuttet efter målet til 2-0 skulle hjemmeholdet fra Hoffenheim dog komme igen, og her var Skov en vigtig brik i opspillet til målet af Cristoph Baumgartner. 

Danskeren kombinerede sig igennem i højre side, inden et skud blev sendt afsted, som kastede en ripost af sig, som Baumgartner var hurtigst over. 

Målene var faldet på en snor i kampens indledning, men der skulle kom et enkelt mere kort efter, og det var hjemmeholdet, som nu fik udlignet gæsternes føring ved Ozan Kabak, der kom højest på et hjørnespark. 

Efter pausen sad hjemmeholdet på mest, og en halv time før tid fik de også en gylden mulighed for at fuldende comebacket og bringe sig i front, eftersom de fik straffespark. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andrej Kramaric brændte imidlertid sit forsøg. 

Kort før lukketid skulle det dog alligevel lykkes for Hoffenheim at fuldende det vilde comeback. Sebastian Rudy lagde nemlig et indlæg ind i panden på Munas Dabbur, og han headede bolden i netmaskerne til 3-2. 

Forløsende for hjemmeholdet der holdt hjem og fik sæsonens første sejr. 

Andetsteds skuffede Bayer Leverkusen fælt med et nederlag på 1-2 til Augsburg. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0