Thomas Tuchel har ikke engang stået i spidsen for Bayern München i en uge endnu, inden sæsonens største kamp står for døren lørdag aften.
Der Klassiker er på programmet på Allianz Arena, når Tuchels tidligere klub fra Dortmund kommer på besøg.
Optakten til kampen har været en svær størrelse for tyskeren, der har manglet mange af sine spillere grundet landsholdskampene.
Alligevel har hans mantra været ligetil.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har været arbejde, spis, sov, gentag.
- Træningsmæssigt har det føltes som om, vi har haft én dag, når vi har haft møder, spejdet modstandere og snakket. Det har føltes som en måneds arbejde.
- Det bliver en stor kamp mod Dortmund. Vi vil føre ligaen igen. At vinde kampen vil ikke gøre os til mestre, og titlen vil heller ikke være ude af billedet, hvis vi taber, siger Tuchel ifølge Reuters.
Kampen mellem Bayern München og Dortmund fløjtes i gang 18.30.