FIFA annoncerede i slutningen af juni, at trupperne til VM i Qatar bliver større end normalt.
I stedet for 23 spillere må landstrænerne nu tage 26 mand med til slutrunden, og det vækker glæde hos 26-årige Marcus Ingvartsen, der spiller i Bundesliga-klubben Mainz.
- VM er et stort mål for mig, og jeg har ligget lige på kanten til landsholdet et par gange. Jeg har været med, og så har jeg ikke været med.
- Selvfølgelig gør det mine muligheder større. Det handler om at bruge de få måneder til at overbevise Hjulmand, siger Marcus Ingvartsen.
Den tidligere FC Nordsjælland-topscorer har flere ting, han vil vise frem i efteråret.
- Først og fremmest bliver spilletiden rigtig vigtig i forhold til udtagelse til VM, som Hjulmand også selv har snakket meget om, så det er punkt ét.
- Når jeg får mine minutter og kommer tilbage i kampform, så er det mit spil og specielt mine afslutninger og mål, som jeg håber på at bidrage med i Mainz og på den måde også gøre VM-håbet større.
Marcus Ingvartsen fik landsholdsdebut og scorede, da Danmark i foråret 2021 bankede Moldova med 8-0.
Målene skal nok komme
Marcus Ingvartsen har en følelse af, at hvis han får minutter nok for Mainz, så skal målene nok komme.
- Vi har et spændende hold i Mainz og en spændende måde at spille på, hvor vi kommer til mange chancer. Personligt kommer jeg til en masse chancer i løbet af en kamp, så jeg stoler 100 procent på mig selv, i forhold til at målene nok skal komme.
- Jeg føler, at jeg allerede nu er i en rigtig god form, så jeg glæder mig til de næste tre-fire uger, hvor vi skal have lagt mere på og blive helt klart, siger Ingvartsen til bold.dk.
Sidste sæson var lidt blandet for Marcus Ingvartsen i forhold til spilletid grundet skader. Han endte på seks ligamål i sammenlagt 28 kampe.
Mainz har noget utraditionelt fået 'fri' i en uge her i opstarten, hvilket du kan læse danskeren fortælle om her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Mainz 05
Bundesliga
Danmark






























