2022-08-06 10:23:02

Yussuf P. om tysk mesterskab: Vi er ikke favoritter

Yussuf Poulsen er ikke enig med Mainz' sportsdirektør der ser RB Leipzig som favoritter til det tyske mesterskab. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Yussuf Poulsen ser stadig Bayern München som store favoritter til at vinde det tyske mesterskab. 

De seneste 10 år har Bayern München vundet det tyske mesterskab, og Yussuf Poulsen tror også, det bliver svært at holde dem fra fadet i denne sæson. 

Men Mainz' sportsdirektør, Martin Schmidt, har tidligere denne sommer udtalt, at han tror, at RB Leipzig løber med guldet i år, og til det svarede Yussuf Poulsen: 

- Det er en vild udtalelse. Jeg ville ikke sætte os som favoritter. Når man har et hold, der har vundet ti år i træk, og kun har skiftet deres superstjerne-angriber ud med en anden, så vil jeg mene, at de stadig er favoritter, fortæller Yussuf Poulsen til bold.dk. 

Bayern München har dog lavet en del holdændringer denne sæson. Lewandowski er blevet solgt til Barcelona, og så har de tyske mestre hentet Sadio Mané ind som erstatning. 

- Mané kan også sagtens score mål. Hvis man har set Liverpool de seneste sæsoner, så kunne man se, at Mané også sagtens kan spille angriber. 

- Det er en anden type end Lewandowski, men det er stadig den højeste kvalitet, man kan finde, så jeg tror ikke, at Bayern får problemer med at score mål, fortæller Yussuf Poulsen til bold.dk. 

RB Leipzig skyder gang i den nye Bundesliga-sæson søndag den 7. august, hvor de skal på besøg hos Stuttgart. 

9 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0