2. Bundesliga -Albers lynede tidligt i Düsseldorf-deler
2020-10-18 15:26:07
Foto: Getty Images

Albers lynede tidligt i Düsseldorf-deler

Andreas Albers fik en hovedrolle, da Regensburg fik remis mod Bundesliga-nedrykkerne fra Fortuna Düsseldorf.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Knap et minut var spillet, da Andreas Albers sendte Regensburg på sejrkurs i et ude-opgør mod Fortuna Düsseldorf, der er rykket ned fra Bundesligaen.

Det gjorde han på et flot hovedstød, der sejlede over en sagesløs Kastenmeier i værternes mål.

For anden kamp i træk blev Albers således målscorer, da han sidst blev matchvinder mod Karlsruhe.

Føringen blev da også udbygget af gæsterne, da Stolze bragte Regensburg på 0-2 efter 20 minutter.

Den føring forsvarede Albers og kompagni indtil kampens slutfase, hvor der kom lidt spænding.

Ti minutter før tid reducerede Karaman nemlig og så ventede en spændende finale.

Desværre for danske Albers blev det også til 2-2, da Hennings udlignede få minutter før dommeren kunne fløjte det uafgjorte opgør af.


Foto: Getty Images

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
0