2021-05-23 17:46:42

Albers på pletten da Regensburg overlevede

Andreas Albers scorede og lagde op til et mål, da Regensburg sikrede sig en ny sæson i 2. Bundesliga. Det gjorde Sandhausen og Nikolas Nartey også, da Osnabrück dummede sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der var alt på spil i sidste spillerunde i 2. Bundesliga, da hele fire hold kunne sikre sig overlevelse, da Braunschweig, Osnabrück, Sandhausen og Regensburg kæmpede for livet i den anden bedste tyske række.

Her havde Sandhausen med Nikolas Nartey det sværeste opgør, da de tørnede sammen med Bochum, mens Osnabrück skulle møde Aue, og Braunschweig stødte sammen med HSV.

Regensburg tog på hjemmebane imod St Pauli, og her havde hjemmeholdet vanen tro danske Andreas Albers med fra kampens start. Og den danske angriber ville få en stor hovedrolle, da Regensburg var klasser bedre end gæsterne.

De kom nemlig allerede foran med 1-0, da Jann George var på pletten, og et minut før pausen var Albers så på spil. 

Her lavede Jan-Marc Schneider smarte ting foran feltet, inden han spillede danskeren helt fri, og her svigtede Albers ikke, da han smaskede bolden i mål til 2-0.

Albers var igen i fokus efter pausen, da han efter 64 minutter serverede bolden til Sebastian Stoltze, som lukkede og slukkede opgøret med sin scoring til 3-0.

Regensburg formåede dermed at sikre sig en ny sæson i 2. Bundesliga, selvom de andre mandskaber ville gøre rent bord i deres kampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra helvede til himlen for Nartey

Sandhausen skulle i deres opgør møde favoritterne fra Bochum, men de fik det svært gennem opgøret, hvor Nikolas Nartey var med i hele kampen.

De endte nemlig med at tabe med 1-3 til Bochum, som dermed rykkede direkte op i Bundesligaen, og derfor skulle Sandhausen håbe på, at Osnabrück ikke vandt deres opgør mod Aue.

Osnabrück fik dog en drømmestart, da Sebastian Kerk bragte dem foran med 1-0 efter 25 minutter, og så havde de retning mod overlevelsen. 

Men i anden halvleg faldt det hele sammen for Osnabrück, da Dimitrij Nazarov imponerende stort. Aue-angriberen scorede nemlig to gange og vendte opgøret på hovedet med 2-1 til Aue.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det endte også med at blive et nederlag til Osnabrück, da de ikke formåede at komme tilbage i kampen, og derfor var det Sandhausen, som kunne fejre søndagens resultater.

De endte nemlig på 15. pladsen i 2. Bundesliga med 34 point, som er et mere end Osnabrück, som endte på 16. pladsen. 

Osnabrück skal derfor ud i playoff om overlevelse i den anden bedste tyske række. Braunschweig rykker desuden direkte ned sammen med Wurzburger Kickers, da de tabte til HSV med 0-4.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0