

Greuther Fürth-målmand Nahuel Noll fik lørdag en uheldig hovedrolle i klubbens 1-1-opgør mod Paderborn i den tyske 2. Bundesliga.
Ni minutter før tid blev tyskeren tacklet, og så scorede gæsterne til slutresultatet 1-1.
Efter kampen var Greuther Fürth-træner Alexander Zorniger rasende på sin målmand, da han gav et interview til Sky Sport.
21-årige Noll fik i hvert fald en løftet pegefinger.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han skal ikke lave sådan en fejl igen, ellers kan hans agent ringe til mig og spørge, hvorfor han ikke spiller.
- Jeg er generelt meget forsigtig med at kritisere mine spillere, men det her var uacceptabelt, udtalte Alexander Zorniger til Sky Sport.
Du kan se den store brøler i videoen til artiklen.
Greuther Fürth er efter tre spillerunder på fem point i den tyske 2. Bundesliga.


Greuther Fürth
Paderborn
Tyskland 2. Bundesliga
































