Eintracht Braunschweig og Hannover 96 er ærkerivaler, og der er ved at blive bagt op til noget af et derby om halvanden måneds tid.
Natten til lørdag er det lykkes en eller flere Hannover-tilhængere at komme ind på Braunschweigs stadion, og de har skrevet tallet 96 i midtercirklen – det henviser til Hannovers grundlæggelse i 1896.
Bild skriver, at det angiveligt er skrevet med olie, mens andre spekulerer i, om det er brændt ned i græstæppet.
Faktum er, at det ses tydeligt under Braunschweigs kamp mod Heidenheim denne lørdag, og som modsvar er der blevet skrevet 'Nein danke' rundt om midtercirklen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Braunschweig bekræfter situationen, men undlader at nævne tallet 96.
- Eintracht Braunschweig har haft besøg på stadion i nat, og tallet 95+1 er blevet skrevet i midtercirklen, skriver klubben på egen hjemmeside.
Se et klip fra Braunschweig-Heidenheim, hvor man tydeligt kan se teksten i græsset, i toppen af artiklen.