Hovedstadsklubben Hertha Berlin har forstærket sig frem mod næste sæson.
2. Bundesliga-klubben har kigget mod den bedste tyske fodboldrække, hvor 23-årige Kevin Sessa er fisket fra.
Midtbanespilleren kommer til fra Heidenheim, hvor kontrakten stod til udløb denne sommer.
Tysk-argentineren rykker dermed en liga ned, efter han i den forgangne sæson for det meste agerede indskifter.
Her blev det til 30 kampe og tre mål i Bundesligaen for Heidenheim, men 23 af optrædenerne var fra bænken.
Nu går turen så mod storklubben, som kæmper for at vende tilbage til det fineste lag i tysk fodbold.
Kevin Sessa har ellers aldrig spillet seniorfodbold andre steder end Heidenheim, som hentede ham som bare 16-årig i Stuttgarter Kickers.
I Hertha Berlin har Kevin Sessa skrevet under på en treårig aftale, som løber frem til sommeren 2027.


Hertha Berlin
FC Heidenheim
Tyskland 2. Bundesliga


































