2022-07-12 15:03:28

IFK sælger tidligere Brøndby-emne til Darmstadt

Göteborg bekræfter tirsdag, at man sælger 18-årige Oscar Vilhelmsson til tyske Darmstadt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brøndby blev for knap et år siden meldt interesseret i Oscar Vilhelmsson, men det svenske talent ender ikke på Vestegnen i denne omgang.

Turen går i stedet til 2. Bundesliga-klubben Darmstadt, hvor Vilhelmsson har skrevet kontrakt til 2026.

- Der har været mange klubber, som har været interesseret i Oscar over tid. Vi har haft tålmodighed i forhandlingerne, og det føles godt at være blevet enig om en transfer.

- Oscar kommer til en klub, som vil satse på ham, og det bliver spændende at følge ham i Darmstadt fremover, siger IFK-bossen Håkan Mild.

Ifølge tyske Sky betaler Darmstadt 1,6 millioner euro for Oscar Vilhelmsson. Det svarer til cirka 12 millioner kroner.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0