Den tidligere FCK'er har tilsyneladende gjort sig selv meget upopulær ved at blive netop FCK'er.
Han har taget et forbudt skifte i tysk fodbold, helt specifikt det fra Fortuna Düsseldorf til FC Köln.
Det har ikke fået den pæneste modtagelse alle steder i fanbasen, og den 22-årige islænding har på den baggrund set sig nødsaget til at tage til genmæle på Instagram.
I et længere opslag skriver han:
- Jeg ved, at intet af det, jeg siger, vil få jer Fortuna-fans til at få det bedre – jeg forstår fuldt ud, hvordan I har det.
- Jeg har tænkt meget på jer, og denne beslutning var ikke let, men en ung dreng havde en drøm om at spille i Bundesligaen, og nu har den unge dreng fået chancen.
- Jeg ved, at mange af jer vil hade mig, men jeg har stadig de samme følelser for klubben og fansene. Frikøbsklausulen blev aktiveret, og jeg var nødt til at træffe en beslutning.
- Jeg vil gerne takke Fortuna for muligheden for at spille i denne klub og takke jer for jeres støtte fra dag ét. Disse to år har været helt fantastiske – jeg har mødt fantastiske mennesker, fået venner for livet og skabt minder, jeg vil bære med mig i hjertet for altid.
- Jeg forstår jeres følelser og respekterer dem fuldt ud. Men drengen i mig traf beslutningen og fulgte sin drøm.
Isak Johannesson nåede at spille to sæsoner for Fortuna Düsseldorf.


FC Köln
Fortuna Düsseldorf
Tyskland 2. Bundesliga
































