


Efter at have døjet med skadesproblemer på det seneste er Mikkel Kaufmann nu helt klar igen, og søndag leverede han for Karlsruhe.
I hjemmekampen mod Nürnberg var Karlsruhe kommet foran 1-0 i første halvleg, og et kvarter før tid blev FCK-lejesvenden skiftet ind.
Efter blot tre minutter på banen havde Kaufmann næstsidste fod på Philip Heises flotte mål til 2-0, og det blev endnu bedre.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kaufmann assisterede nemlig Marvin Wanitzek med et fremragende indlæg momenter senere, og så var det 3-0 til Karlsruhe, som også blev slutresultatet.
bold.dk lavede i denne uge et længere interview med Kaufmann, som du kan se her.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar