2024-05-23 14:31:35

Musonda meldes på vej til Tyskland

Lubambo Musonda skifter ifølge Midtjyllands Avis til FC Magdeburg i den tyske 2. Bundesliga. AC Horsens-sportsdirektør Esben Hansen har ingen kommentarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 31. runde

FT

HIL

2 - 0

ACH

Det tyder på, at Lubambo Musonda forlader dansk fodbold denne sommer.

Midtjyllands Avis skriver i hvert fald, at den nuværende Silkeborg-lejesvend skifter til FC Magdeburg i den næstbedste række i Tyskland.

Den 29-årige zambier er udlejet fra AC Horsens, hvor han hos Transfermarkt står til at have udløb denne sommer.

Bold har torsdag eftermiddag været i kontakt med Esben Hansen, men Horsens’ nye sportsdirektør har ingen kommentarer på nuværende tidspunkt.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. Bundesliga -Musonda meldes på vej til Tyskland
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lubambo Musonda kom til AC Horsens fra polsk fodbold i 2021 og står noteret for 60 optrædener i den gule trøje.

I denne sæson har backen spillet 31 kampe for Silkeborg.

Da Bold i februar talte med Musonda, håbede han i den grad at blive i SIF.

- Jeg ville elske at blive her. Det eneste, der er tilbage, er klubben og mine agenter, der skal finde en løsning om fremtiden, lød det fra Musonda dengang.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 31. runde

FT

HIL

2 - 0

ACH

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce