Tyske FC St. Pauli henter den 21-årige islænding Gísli Thórdarson på en lejeaftale fra Lech Poznan.
Den islandske midtbanespiller kom til Niels Frederiksens Lech Poznan i januar 2025 og har spillet 34 kampe for Niels Frederiksen og Lech Poznan.
Gísli Thórdarson fik et indhop mod AGF i det vanvittige comeback for AGF i Poznan.
I St. Pauli er man glade for at have hentet en spiller, der har fået værdifuld erfaring i Europa i en tidlig alder.
- Gísli har fået erfaring på internationalt niveau i en ung alder. Han er en fysisk robust midtbanespiller med øje for rummene. Han arbejder struktureret både på og af bolden, og vi tror på, at han har potentiale for mere udvikling, siger sportsdirektør Andreas Bornemann.
Artiklen fortsætter efter billedet

Cheftræner for St. Pauli, Marcel Rapp, har også set islændingens kvaliteter på midtbanen.
- Gíslis bevægelse er rigtig god. Han beskytter bolden med sin krop og finder gode løsninger under pres.
Islændingen, der har fået fire kampe for det islandske landshold, har hørt gode ting om hele St. Pauli-klubben.
- Snakken med ledelsen har været meget overbevisende. Da jeg snakkede med spillere, der har spillet i Tyskland, for at finde ud af mere, hørte jeg en masse positive ting om klubben og stemningen på stadion.
Thórdarson får mulighed for debut for St. Pauli på søndag, når St. Pauli åbner 2. Bundesliga-sæsonen mod Greuther Fürth.

St. Pauli
Lech Poznan
2. Bundesliga

































