2022-12-09 07:59:39

Rygtetid: Peter Vindahl er på blokken i Nürnberg

Her er ugens udgave af bold.dk's rygteunivers rygtetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

VAL

1 - 3

ALK

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Peter Vindahl er på blokken i Nürnberg

24-årige Peter Vindahl skiftede i sommeren 2021 fra FC Nordsjælland til Alkmaar, hvor han med det samme etablerede sig som førstevalg mellem stængerne. 

I denne sæson har danskeren været reserve, og det er ikke blevet til minutter. Derfor kan det måske trække op til nye udfordringer for den danske målmand. 

Nu skriver transferjournalisten Florian Plettenberg på Twitter, at Vindahl skulle være på blokken i tyske Nürnberg. 

Artiklen fortsætter efter billedet

2. Bundesliga -Rygtetid: Peter Vindahl er på blokken i Nürnberg
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ifølge Plettenberg er Vindahl én af flere muligheder i Nürnberg, men der skulle allerede være dialog angående en mulige lejeaftale for resten af sæsonen. 

2. Bundesliga-klubben er på udkig efter en afløser for Christian Mathenia, som er blevet skulderskadet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Peter Vindahl har kontrakt med Alkmaar frem til sommeren 2025.

Sidste uges rygter

Atletico Madrid og Juventus lurer på Skov Olsen

Andreas Skov Olsen har imponeret stort siden sit skifte fra Bologna til Club Brugge. 

I denne sæson har kantspilleren scoret otte mål og lavet fire oplæg i 21 kampe for den belgiske klub. Især i Champions League viste han sig og frem på den store scene.

Senest har danskeren været udtaget til VM, hvor det blev til to kampe. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu skriver Gol Digital, at Skov Olsen har imponeret Atletico Madrid så meget, at den spanske storklub er ude efter kantspilleren. 

Ifølge mediet er der dog to problemer i forhold til at lande en handel. 

For det første kræver Brugge angiveligt 20 millioner euro, hvilket svarer til omkring 150 millioner kroner. 

For det andet er også Juventus på jagt efter Skov Olsen, og Torino-klubben skulle allerede arbejde på at hente danskeren. Derfor er spanierne nødt til at arbejde hurtigt, hvis kantspilleren skal havne i Madrid. 

22-årige Andreas Skov Olsen har kontrakt med Club Brugge frem til sommeren 2026. 

Om Rygtetid: 

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

VAL

1 - 3

ALK

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0