Schalke 04 får søndag besøg af Kaiserslautern i 2. Bundesligaen.
Hjemmeholdet må til opgøret, og formentligt i fremtiden, undvære det normale førstevalg på toppen Moussa Sylla.
Schalke oplyser nemlig, at Sylla ikke er med i søndagens opgør, da klubben er nået til enighed med en udenlandsk klub om den 26-årige angriber.
Transferjournalisten Florian Plettenberg mener at vide, det er New York City FC, som angriberen er på vej til.
Ifølge Plettenberg betaler MLS-klubben op mod 7 millioner euro - 52 millioner kroner - for Sylla.
Moussa Sylla skiftede til Schalke i 2024 fra Pau FC i Frankrig.
Han har scoret 20 mål i 43 kampe for den tyske klub.
Opgøret mellem Schalke og Kaiserslautern fløjtes op klokken 13.30.

Schalke 04
Tyskland 2. Bundesliga
New York City FC



































