


Skal 2023 være året, hvor Hamburger SV endelig rykker op?
Den tyske traditionsklub har været så tæt på de seneste år, men det er glippet til allersidst.
I denne sæson ser det igen godt ud for HSV, der søndag kunne sætte tre yderligere point ind på kontoen.
HSV var en tur til Hansa Rostoc, hvor en kneben sejr blev reddet i land.
39 minutter inde i kampen scorede Ludovit Reis et heldigt mål, da bolden noget tilfældigt landede for fødderne af ham.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 22-årige midtbanespiller satte bolden sikkert i kassen, og kunne dermed bringe HSV foran.
Hen mod kampens afslutning fik Hansa Rostock rødt kort, da Damian Rossbach på klodset vis nedlagde Jatta og fik sit andet gule kort.
I dommerens overtid blev HSV-sejren cementeret, da indskiftede Andras Nemeth scorede til 2-0.
De tre point bringer igen HSV to point bag Darmstadt, der fører 2. Bundesligaen.
Et andet sted i 2. Bundesligaen spillede Mikkel Kaufmann og Karlsruhe 1-1 mod Magdeburg.
St. Pauli kunne også snuppe tre point, efter man slog Hannover 96 med 2-0.


Hamburger SV
Hansa Rostock
Tyskland 2. Bundesliga































