

Magnus Warming og Darmstadt fik lørdag besøg af Kaiserslautern i den tyske 2. Bundesliga.
Danske Warming startede på bænken, og han måtte se hele opgøret uden at komme i aktion.
Begge mandskaber lå på forhånd godt til i rækken, men Darmstadt kunne med en sejr overtage førstepladsen.
Hjemmeholdet skulle da også vise sig at være det bedste hold på banen, og det stod allerede klart i første halvleg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ti minutter før pausen satte Darmstadts Filip Stojilkovic nemlig turbo på.
Først stangede han flot et hjørnespark i kassen, kort efter kom han igennem på en dyb stikning og sendte af to omgange bolden i mål til 2-0.
Det resultat holdt resten af opgøret, dermed kunne Darmstadt glæde sig over en flot sejr.
Med resultatet er Darmstadt nu på førstepladsen i 2. Bundesliga, mens Kaiserslautern er nummer seks.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar