




Bayern München stillede med det stærkeste kavaleri til onsdagens pokalopgør mod Osnabrück.
Stjernespillere som Harry Kane, Michael Olise, Luis Diaz og Joshua Kimmich var således en del af den tyske storklubs startellever.
Alligevel lykkedes det for 2. Bundesliga-mandskabet at chokere Bayern efter blot fire minutters spil, da Robin Meissner på flotteste vis flugtede hjemmeholdet foran.
Men Vincent Kompanys mandskab lod sig ikke slå ud, og i løbet af første halvleg kom Harry Kane først på tavlen, inden Tom Bischof bragte de tyske giganter foran med 2-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter pausen fortsatte Bayern-mandskabet med at mose på, og efter 73 minutters spil ville Michael Olise også lege med.
En halvtilfældig bold endte hos den franske offensivspiller, der iskoldt chippede den ind i netmaskerne til 3-1.
Kort før tid bankede Harry Kane også det sidste søm i kisten fra ellevemeterpletten og sørgede for en stensikker 4-1-sejr til Bayern, som dermed er videre i DFB Pokal.

Bayern München
Osnabrück
DFB Pokal

























