


Onsdag aften var der pokalfodbold på menuen i Tyskland, da Dortmund på udebane mødte Hannover.
Jude Bellingham og Matts Hummels startede ude for gæsterne, mens spillere som Youssoufa Moukoko og Emre Can fik chancen fra start.
Og 17-årige Moukoko skulle ikke bruge mere end ti minutter, før han var ansvarlig for at få bolden i Hannover-målet.
Den unge angriber modtog bolden i feltet, og fra en spids vinkel sendte han en flad bold afsted, som Bright Akwo Arrey-Mbi rettede af, og det snød Hannover-keeperen, der måtte hente bolden ud af eget net. 1-0 til gæsterne.
Generelt var der fint med chancer til begge mandskaber, og Hannover var bestemt ikke uden muligheder i opgøret.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men med tyve minutter igen blev kampen afgjort, da indskiftede Bellingham scorede på et straffe, som han selv havde fremskaffet.
Fra pletten svigtede den unge englænder ikke, og han gjorde det sikkert til 2-0.
Med fem minutter igen blev Dortmund reduceret til ti mand, da Karim Adeyemi fik direkte rødt kort, efter han på ulovligvis forhindrede en klar og tydelig målchance til Hannover.
Det røde kort ændrede dog ikke på kampens udfald. Bellinghams mål blev det sidste i opgøret, og dermed spillede Dortmund sig videre til 1/8-delsfinalerne i turneringen.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar