

Højt at flyve, dybt at falde.
Wolfsburg fik sig i weekenden en tiltrængt sejr mod Hamburger SV i Bundesligaen, og det skulle de prøve at følge op på tirsdag i DFB Pokal mod Holstein Kiel.
Men de kunne slet ikke leve op til favoritværdigheden, da de hjemme tog imod holdet fra 2. Bundesligaen.
Wolfsburg med flere danskere i opstillingen tabte nemlig med 0-1.
Wolfsburg havde Christian Eriksen med i hele kampen, mens Andreas Skov Olsen også startede inde. Adam Daghim og Joakim Mæhle blev også skiftet ind.
Artiklen fortsætter efter billedet

Første halvleg blev en dramatisk en af slagsen.
Flere gule kort blev delt ud til begge mandskaber. Jenson Seelt fra Wolfsburg modtog to af slagsen og blev sendt i bad efter 36 minutter.
En håndfuld minutter efter begik Wolfsburg et straffespark, som Alexander Bernhardsson eksekverede for Holstein Kiel.
Wolfsburg formåede at presse en smule på i anden halvleg, men de kunne ikke finde en udligning, der ville have tvunget kampen i forlænget spilletid.
Dermed blev Wolfsburg med seks danskere i truppen og Peter 'PC' Christiansen som sportsdirektør sendt ud af den tyske pokalturnering.

Wolfsburg
Holstein Kiel
DFB Pokal


































