2026-04-23 23:33:48

Stuttgart og Nartey er finaleklar

Stuttgart og Nikolas Nartey er klar til finalen i DFB Pokalen efter en sejr over Freiburg i semifinalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

DFB Pokal - semifinale

FT

LEV

0 - 2

BMU

22'
01
Harry Kane
Mål
90'
02
Luis Diaz
Mål

Stuttgart og Freiburg kæmpede torsdag aften om en plads i finalen i DFB Pokalen, hvor de nykårede tyske mestre Bayern München venter.

Stuttgart havde danske Nikolas Nartey med i startopstillingen, mens den tidligere Brøndby-spiller Yuito Suzuki var med for udeholdet.

Første halvleg endte som en hårdt spillet kamp, hvor der blev uddelt fire gule kort og scoret ét enkelt mål. Nikolas Nartey fik gult kort efter 15 minutter, mens udeholdet fik den bedste start på opgøret.

De kom nemlig foran efter 28 minutter, da Maximilian Eggestein bragte udeholdet foran 1-0. Freiburg fik hjørnespark fra venstresiden, og her endte Matthias Ginter med at forlænge bolden ind mod mål, hvor Eggestein fik foden på og dirigerede bolden i mål til pausestillingen 1-0.

Hjemmeholdet skulle efter pausen ud at jagte en scoring. Efter 61 minutter troede hjemmeholdet, at de havde fået udlignet, men efter et kort VAR-tjek blev der dømt offside, og dermed slap Freiburg med skrækken.

Artiklen fortsætter efter billedet

DFB Pokal -Stuttgart og Nartey er finaleklar
Foto: Thomas Kienzle/AFP/Ritzau Scanpix

Nikolas Nartey blev skiftet ud efter 63 minutter.

Stuttgart fortsatte med at være farlige, og efter 70 minutter gav det pote.

Den tyske landsholdsspiller Deniz Undav blev spillet fri, da Bilal El Khannouss drev bolden frem ad banen. Her fandt han sin holdkammerat på højresiden, og Undav sparkede bolden i nederste venstre hjørne.

Dermed skulle kampen i forlænget spilletid.

Her scorede Stuttgart i det 120. minut kampens afgørende mål til 2-1. Tiago Tomas var manden, der sendte Stuttgart i finalen, da han efter et indlæg fra Bilal El Khannouss sparkede bolden i mål til 2-1. 

Finalen spilles lørdag den 23. maj på det Olympiske Stadion i Berlin. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

DFB Pokal - semifinale

FT

LEV

0 - 2

BMU

22'
01
Harry Kane
Mål
90'
02
Luis Diaz
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce