
Torsdag aften fik Oliver Christensen sin førsteholdsdebut i Hertha.
Den danske keeper fik sig noget af en ilddåb, da debuten bød på intet mindre end den første af to playoffkampe mod HSV, hvor der altså står en billet til næste Bundesliga-sæson på spil.
Selvom Hertha startede på hjemmebane, var det HSV, der trak sig sejrrigt ud af opgøret med en 1-0-sejr.
Målet blev scoret af midtbanespilleren Ludovit Reis efter 57 minutter. Scoringen blev til, efter Reis ville lave et indlæg, der i stedet sejlede ind bag Oliver Christensen.
Du kan se målet i videoen, der ligger øverst i artiklen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter kampen fredede Hertha-træneren Felix Magath dog sin danske keeper, da han blev spurgt til situationen omkring målet.
- Han (Oliver Christensen, red.) lavede ingen fejl i dag (torsdag, red.). Målet var ikke hans skyld, sagde han ifølge de tyske medie TAG24.
Oliver Christesen udtalte selv efter kampen, at han måske havde en forkert placering ved målet.
- Jeg var måske en tand for langt ude i feltet, lød det fra danskeren.
0-1-nederlaget betyder, at Hertha er tvunget til sejr i returkampen, hvis de skal undgå nedrykning til 2. Bundesligaen.

Hertha Berlin
Hamburger SV
Tyskland Bundesliga Oprykning/Nedrykning



































