Meget står på spil, når det danske kvindelandshold spiller gruppefinale i Stockholm tirsdag aften klokken 19.30.
Her venter en direkte kamp om førstepladsen i Nations League-gruppen og dermed en billet videre til slutspillet, men man kan ikke ligefrem sige, at de rød-hvide fans valfarter til den svenske hovedstad.
Sveriges fodboldforbund oplyser ved middagstid mandag, at man forventer i omegnen af 15.000 tilskuere samlet set.
Aktuelt er der solgt cirka 15 billetter til det danske fanafsnit, lyder det fra SvFF.
Artiklen fortsætter efter billedet

Både Sverige og Danmark har ni point for fem kampe, men svenskerne er bedre indbyrdes, så de danske kvinder er tvunget til sejr i Stockholm for at vinde gruppen og gå videre.
Da Danmark i fredags slog Wales med 1-0 i Odense, var der 3.442 tilskuere på plads.
Ved sommerens EM-slutrunde i Schweiz er Danmark i gruppe med Tyskland, Sverige og Polen.
Slutrunden sparkes i gang den 2. juli.

Sverige (k)
Danmark (k)
UEFA Nations League A



































