Søndag bekræftede Luciano Spalletti på et pressemøde, at han var blevet fyret som italiensk landstræner efter 0-3-nederlaget i Oslo.
Ifølge den italienske avis La Gazetta dello Sport er Claudio Ranieri fodboldforbundets favorit til at overtage jobbet fra Spalletti.
Claudio Ranieri stoppede efter den netop overståede sæson som cheftræner for AS Roma, da han blev afløst af Gian Piero Gasperini.
73-årige Ranieri har dog sagt ja til at fortsætte i ny en rolle som rådgiver for ejerskabet og bestyrelsesmedlem i hovedstadsklubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvis Ranieri skal blive italiensk landstræner, kræver det altså med al sandsynlighed, at den garvede italiener takker nej til stillingen i Roma.
Claudio Ranieri har i løbet af sin lange trænerkarriere blandt andet stået i spidsen for Chelsea, Inter, Monaco og Leicester.
Særligt Premier League-titlen med Leicester i 2016 står frem som en af karrierens store bedrifter.


Roma
Italien
UEFA Nations League A
































