2024-12-02 10:48:35

Chok i Kroatien: Zlatko Dalic meldes på plads i Qatar

Ifølge det qatarske medie Al Raya skifter Kroatiens landstræner, Zlatko Dalic, tjansen som træner for Balkan-nationen ud med samme rolle for Qatars landshold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Gulf Cup - 1. runde

FT

FAE

1 - 1

QAT

En bombe kan være under opsejling i kroatisk fodbold. 

Siden 2017 har Zlatko Dalic været landstræner for Balkan-nationen, men ifølge det store qatarske dagblad Al Raya ændrer det sig snart. 

Mediet melder nemlig, at Dalic er nået til enighed med Qatars fodboldforbund om, at han skal være Ørkenstatens nye landstræner. 

De skriver yderligere, at alle detaljer er på plads, og at det forventes offentliggjort i løbet af mandagen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Chok i Kroatien: Zlatko Dalic meldes på plads i Qatar
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Flere af de største kroatiske medier kalder nyheden for et chok, da der ikke har været rygter om Zlatko Dalic' afgang fra landsholdet, der rammer som et lyn fra en klar himmel. 

Den 58-årige træner har de senere år været et af de store symboler på Kroatiens succes på fodboldbanen.

Siden han overtog landsholdet i 2017, er det både blevet til både sølv og bronze ved VM, mens det i 2023 blev til et bittert nederlag på straffespark i Nations League-finalen. 

Dalic har været ved det kroatiske ror i 93 kampe og er på kontrakt frem til sommeren 2026. Han har tidligere været træner for Al-Hilal, Al-Ain og HNK Rijeka. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Gulf Cup - 1. runde

FT

FAE

1 - 1

QAT

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce