2024-10-12 22:40:16

Danmark snublede i Spanien

Morten Hjulmand og Victor Kristiansen ryger i karantæne mod Schweiz efter en heroisk forsvarskamp, da Danmark tabte 0-1 til de spanske europamestre.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Murcia
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 4. runde

FT

SPA

3 - 0

SER

Danmark er ikke længere tophold i Nations League. 0-1 mod Spanien betyder, at Lars Knudsens mandskab må afgive førstepladsen i gruppen til de spanske europamestre.

Danskerne holdt stand længe. De frustrerede spanierne, der havde svært ved at nedbryde den stærke og solide danske defensiv.

De solide tremandsforsvar med Jannik Vestergaard, Rasmus Nissen Kristensen og Victor Nelsson foran Kasper Schmeichel var dygtige til at lukke hullerne, så spanierne havde svært ved at trænge gennem den danske bagkæde.

I en kamp, hvor Danmark kun havde ganske få muligheder og ingen efter pausen, blev det en forsvarskamp. En kamp for overlevelse. En kamp for at redde et resultat, som det altså ikke lykkes at nå i mål med til sidst.

Med den beskedne sejr bevarede Spanien en sublim hjemmebanestatistik, hvor de nu har vundet 31 af de seneste 39 landskampe. Seks er sluttet uafgjort og kun to er tabt.

De fodboldglade spanske fans, hvor mange var klædt i den rød-orange landsholdstrøje jublede, da Alvaro Morata løftede EM-trofæet før kampstart foran de 30.000 spaniere på tribunen på Estadio Nueva Condomina i Murcia.

Artiklen fortsætter efter billedet

Nations League A -Danmark snublede i Spanien
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Det var første gang Spanien optrådte på hjemmebane siden EM-triumfen for tre måneder siden.

Det spanske landshold spiller ofte landskampe rundt i landet. Tirsdag er det i Cordoba for at møde Serbien. Det er et klart signal om, at landsholdsfodbolden har svære betingelser i Spanien, hvor klubfodbold suverænt er højeste prioritet blandt fans i det fodboldglade land.

Når landsholdet til gengæld spiller i de mindre byer, kan det samle spanierne. Som i Murcia, hvor flere tusinde stod foran stadion flere timer før kampen i håbet om at få et glimt af spillerbussen, da den ankom.

Stemningen på stadion nåede slet ikke de højder man kunne forvente til en kamp, hvor EM-vinderne skulle hyldes.

Den var i perioder flad, fordi det velorganiserede danske hold stod stærkt og skabte problemer for de spanske europamestre.

Stemningen løftede sig gevaldigt efter pausen, hvor de spanske spillere konstant kredsede om det danske straffesparksfelt.

Til trods for sange, skrål og klapsalver blev det hele meget uforløst for spanierne. Lettelsen kom dog mod slutningen, da Martin Zubimendi flugtede bolden i mål bag en ikke helt sagesløs Kasper Schmeichel.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Flere store redninger
Forinden havde Kasper Schmeichel leveret mesterligt spil mellem stængerne. Men han kom lidt sent ned til bolden, der ramte Pierre-Emile Højbjerg på vejen.

Schmeichel stod en stor kamp for Danmark. Ikke nok med han var sikker i sine afspil, viste han også sublim klasse i mand mod mand duellerne.

Før pausen kom han flyvende ud, da Lamine Yamal pludselig kom alene med danskeren, så afslutningen røg over mål. Efter pausen viste han fantastiske evner i de direkte dueller mod Alvaro Morata.

I to tilfælde vandt den snart 38-årige landsholdskeeper duellerne, da den spanske anfører var alene med danskeren.

Danskerne havde i perioder store problemer i venstre forsvarsside, hvor især Victor Kristiansen var udfordret i forhold til Lamine Yamals hurtige fødder.

En advarsel til Victor Kristiansen betyder også, at han ryger i karantæne mod Schweiz.

Valget af Kasper Dolberg fra start var overraskende. Men Anderlecht-bomberen udførte en fin rolle, hvor han viste gode kvaliteter i spillet med ryggen mod målet.

Han evnede at holde fast i bolden og deltage i spillet, selv om han havde flere modstandere omkring sig.

Han var også i feltet, når det var påkrævet. Og tæt på at score i en situation, hvor Danmark havde en hurtig omstilling. Fra Albert Grønbæk til Christian Eriksen, der ville ramme Kasper Dolberg i fri position foran målet, men David Raya var hurtigt ude at blokere for Dolbergs afslutning. Et godt dansk opspil og et tydeligt bevis på den direkte spillestil som var stærk savnet under EM-slutrunden i sommer.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Hjulmand ude mod Schweiz
Lars Knudsen skal finde en ny makker til Pierre-Emile Højbjerg tirsdag mod Schweiz, fordi Morten Hjulmand ryger i karantæne efter advarslen før pausen mod Spanien.

Et unødvendigt frispark på spaniernes banehalvdel i en situation, hvor det var meget udisciplineret at rage en advarsel til sig. Men Hjulmand har det med at rage dumme kort til sig. Ved EM måtte han også sidde ude med karantæne. Det var mod Tyskland i 1/8-finalen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 4. runde

FT

SPA

3 - 0

SER

Annonce

44 kommentarer

Se kommentarer
Annonce