Snart venter der landsholdet to spændende kvartfinaler i Nations League mod Portugal.
Det første opgør løber af stablen i Parken den 20. marts, og selvom billetterne endnu ikke er blevet sat til salg, har DBU allerede følt sig nødsaget til advare landsholdsfansene.
- Der har allerede på nuværende tidspunkt været flere eksempler på, at der er falske billetter i omløb til kampen den 20. marts.
- Vi gør opmærksom på, at INGEN billetter til kampen frigives før den 12. februar.
- Støder du på billetter inden da, vil de altså med garanti være ugyldige, lyder det i en mail som fodboldforbundet mandag har sendt ud til medlemmer af fanklubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

Returkampen i Portugal bliver spillet den 23. marts, hvor 2.500 danskere allerede har sikret sig billetter.
Vinderen går videre til semifinalen ved Nations League.
Brian Riemers mandskab kvalificerede sig ved at sikre andenpladsen i Gruppe 4 foran Serbien og Schweiz.
Danmark og Portugal kæmper sammen med Italien, Tyskland, Holland, Spanien, Kroatien og Frankrig om Nations League-trofæet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Danmark
Portugal
UEFA Nations League A



































