2022-09-23 22:42:28

Flot Szalai-kasse da Ungarn choksejrede i Tyskland

Adam Szalai scorede et fantastisk mål med hælen, da Ungarn fredag aften slog Tyskland med 1-0 i Nations League.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ungarn var fredag aften på besøg på Red Bull Arena i Leipzig, hvor Tyskland tog imod.

Det ungarske udehold skulle noget overraskende forsvare en førsteplads i Nations League-puljen, der udover Ungarn og Tyskland består af Italien og England.

Det var også det undertippede ungarske mandskab, der kom bedst fra start, da Adam Szalai, efter et kvarters spil, kom forrest på et hjørnespark og dirigerede den flot ind med hælen på ægte Zlatan-manér.

Herefter satte det tyske hjemmehold sig på boldbesiddelsen, mens Ungarn så farlige ud på kontraangrebene.

Der var dog ingen af holdene, der formåede at komme yderligere på måltavlen, og Ungarn kunne dermed gå til pause med en flot 1-0-føring.

Tyskland kom flyvende ud fra anden halvlegs start og var tæt på at udligne efter 50 minutter, da Leroy Sane blev spillet fri i dybden og halvflugtede lige på Ungarn-keeper Peter Gulacsi.

Tyskland fortsatte herefter med at dominere på bolden, men havde svært ved at tilspille sig de helt store chancer.

Fem minutter før tid var Ungarn sågar tæt på at udbygge føringen, men ingen af mandskaberne formåede at putte kuglen i kassen, og det endte derfor med en flot 1-0-sejr til Ungarn, der møder Italien i en gruppefinale d. 26 september.

16 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0