2022-09-22 22:41:32

Holland vandt i Polen og er tætte på gruppesejren

Holland jagtede endnu en sejr for at fortsætte deres imponerende Nations League-form, og det lykkedes for Louis Van Gaals tropper som besejrede Polen sikkert med 0-2 i Warszawa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Holland skulle torsdag aften på tur til Polen i Nations Leagues Gruppe A4, hvor gæsterne jagtede et resultat, der kunne bygge videre på deres ubesejrede stime i spidsen af tabellen.

Kampen fik en voldsom start set med hollandske briller, da Teun Koopmeiners kom uheldigt ind i en luftduel med Karol Linetty, og det resulterede i, at Atalanta-midtbanespilleren måtte lade sig udskifte med en hovedskade.

Det slog dog ikke de resterende hollændere ud af kurs, og efter knap et kvarters spil kunne Cody Gakpo gøre arbejdet færdigt i det lille felt efter Denzel Dumfries' assist.

Et mål, hvor der gik 21 aflevering forud, hvilket understregede det eksemplariske hollandske forarbejde til målet, der gav 1-0.

Holland lurede på en øget føring, men det blev ikke omsat til yderligere mål for Oranje.

Tættest var Steven Bergwijn i det tredje minuts overtid, da Memphis Depay satte et kontraangreb i gang, men hans tap in blev forhindret af bundrutinerede Kamil Glik.

Derfor nøjedes Holland med en 1-0-føring ved pausen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bergwijn fordoblede

Seks minutter inde i anden halvleg var det Polen, der var tæt på at komme på tavlen.

En umarkeret Arkadiusz Milik blev spillet fri foran mål af Przemyslaw Frankowski, men Juventus-angriberen bankede bolden langt over.

I stedet for en Polen-scoring blev det til 2-0 for Holland, og det mål tilfaldt Steven Bergwijn, der hamrede en hård flad bold i kassen efter et-to spil med Vincent Janssen.

Målet grundlagde en periode med fuld kontrol til hollænderne, som skubbede polakkerne langt tilbage på egen halvdel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fem minutter før slutfløjtet blev Wout Weghorst spillet igennem til en chance overfor Wojciech Sczeczny, og den polske målmand synes tydeligvis, at hollænderen gik for hårdt ind i duellen, for han fløj over og skubbede angriberen i brystet i vrede over den stempling, han lavede.

Det udmøntede sig i en advarsel til hver af de to spillere, hvilket markerede slutningen på højdepunkterne i kampen.

Holland er nu næsten sikre på førstepladsen i Nations Leagues Gruppe A4, selvom Belgien venter i sidste runde, da de besejrede The Red Devils med 4-1 i deres første indbyrdes kamp.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0