2022-09-23 19:06:01

Kane om 'One Love'-bind: Kan kun gøre hvad vi kan

Harry Kane bærer ligesom Simon Kjær 'One Love'-anførerbindet, men fortæller i sammen ombæring, at spillerne kun kan gøre, hvad de kan. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Simon Kjær spillede torsdag aften mod Kroatien iført sig det særlige 'One Love'-anførerbind, der er en del af en kampagne, som kæmper imod enhver form for diskrimination. 

Det samme kommer Englands anfører Harry Kane til at gøre fredag aften i opgøret mod Italien, og han fortæller, at spillerne kun kan gøre, hvad de kan, og at han tror, at det vil få en indflydelse at bære det. 

- Det handler om at samles, og jeg synes, at det sender et større budskab at gøre det sammen, end hvis folk gør individuelle ting, sagde Kane ved pressemødet før Italien-kampen fredag til Eurosport og fortsatte. 

- Der er kun så meget, vi spillere nu engang kan gøre. At bære anførerbindet på den største scene i verden i en af de mest tv-viste begivenheder i verden kommer til at have en indflydelse. 

- Men ja, vi kan kun gøre, hvad vi kan, og jeg synes helt sikkert, at vi har taget et skridt frem for at hjælpe med problemerne i Qatar. 

Kane fortalte videre også, at han har været i kontakt med Christian Eriksen og Hugo Lloris om at sende fælles budskab op til og under slutrunden i Qatar. 

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0