2022-09-27 22:40:05

Morata blev helten da Spanien tog førstepladsen fra Portugal

Spanien tog tirsdag aften en sen 1-0-sejr ude mod Portugal i Nations League, dermed vandt spanierne gruppen foran netop Portugal. Alvaro Morata blev matchvinder. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 6. runde

FT

POR

0 - 1

SPA

88'
0 1
Álvaro Morata
Mål

Tirsdag aften skulle der uddeles en førsteplads i Nations League Liga A, Gruppe 2, da Portugal fik besøg af Spanien. 

Portugal valgte til kampen at stille med alle de store stjerner, derfor startede navne som Cristiano Ronaldo, Bruno Fernandes og Diogo Jota på banen. 

Spanien valgte at rotere på en række pladser, det betød, at der blev plads til navne som Jose Gaya, Hugo Guillamon, Carlos Soler og Koke fra start. 

Portugal gik ind til opgøret med en god oplevelse fra seneste opgør mod Tjekkiet, hvor det blev til en 4-0-sejr, mens Spanien omvendte havde tabt 1-2 til Schweiz. 

Spanien startede kampen mest på bolden, men gæsterne havde meget svært ved at spille sig igennem til de store chancer. 

Omvendt virkede Portugal til at være tilfredse med ikke at have bolden så meget, hjemmeholdet var farlige, når de fik muligheden. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Nations League A -Morata blev helten da Spanien tog førstepladsen fra Portugal
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

20 minutter inde i opgøret fik William Carvalho kampens første store mulighed, men midtbanespilleren kunne ikke omsætte sin chance til scoring. 

Som anden halvleg skred frem, blev Portugal farligere og farligere, efter en halv time viste Jota sig for alvor frem. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Først havde tvang han Unai Simon til en flot redning, da han spanske målmand måtte ud i fuld længde for at redde. 

Kort efter var Jota igen på spil, da han tog chancen fra distancen. Forsøget havde kurs med krydset, men offensivspilleren måtte se sin afslutning gå lige forbi mål. 

Der blev ikke scoret i pausen, dermed gik de to mandskaber til pause med 0-0. 

Bolden var næsten kun lige givet op, da Portugal igen var på spil. 

Jota sendte Ronaldo i dybden, men superstjernen kunne lige præcis ikke løfte bolden over den spanske målmand.

Kampbilledet fra første halvleg fortsatte i starten af anden, Spanien var mest på bolden, men gæsterne havde store problemer med at spille sig igennem til chancer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tyve minutter før tid brændte det på i den spanske defensiv, da Ruben Dias fik sparket på en nedfaldsbold. Inde på stregen fik Daniel Carvajal sparket væk, men han var tæt på at sende den i eget net. 

Portugal stoppede med at spille

Mod kampens slutning kom Portugal til at stå dybere og dybere, og det gjorde livet farligt for hjemmeholdet. 

Med et kvarter igen var Alvaro Morata tæt på at sende Spanien på sejrskurs, men Diogo Costa reddede i Portugals mål.

Spanien fortsatte med at presse på, mens Portugal stoppede med at spille offensiv fodbold. 

Få minutter før tid kom forløsningen for Spanien, da indskiftede Nico Williams kom første på et indlæg på bagerste stolpe. Den 20-årige spanier fik sendt bolden på tværs til Morata, som let kunne prikke bolden i nettet til 1-0. 

Målet tvang nu Portugal i offensiven, og kort efter var Ronaldo tæt på at udligne, da han blev sendt i dybden. Desværre for superstjernen endte afslutningen lige på den spanske målmand.

Med sejren ender Spanien på 11 point, mens Portugal måtte nøjes med en andenplads på ti point. Tjekkiet tabte ude mod Schweiz og rykker ud af Liga A. 

Spanien skal dermed spille Final Four til sommer. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 6. runde

FT

POR

0 - 1

SPA

88'
0 1
Álvaro Morata
Mål

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0