2026-07-16 12:43:35

Norge melder udsolgt mod Danmark

I et interview med TV 2 Norge fortæller NFF's kommercielle direktør, Runar Pahr Andresen, at interessen for det norske landshold er enorm, og at kampene i september - herunder kampen mod Danmark - allerede er udsolgt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fodboldfeberen er på sit højeste i Norge.

Ståle Solbakken og kompagni nåede frem til VM-kvartfinalen, hvor de efter en brav kamp mod England måtte se sig slået ud.

Interessen for landsholdet er langt fra dalet, hvilket den kommercielle direktør i Norges Fodboldforbund (NFF), Runar Pahr Andresen, fortæller til norske TV 2.

Kampene i september – herunder opgøret mod Danmark – er allerede udsolgt.

- Presset omkring de vigtige internationale kampe for herrerne i efterårets Nations League er enormt, og kampene i september er allerede udsolgt, siger Runar Pahr Andresen.

Torsdag den 24. september møder det danske herrelandshold Norge i Nations League.

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League A -Norge melder udsolgt mod Danmark
Foto: Elsa/AFP/Ritzau Scanpix

Udebaneafsnittet kommer også til at være fyldt i Norge, da alle løssalgsbilletter til opgøret er udsolgt.

Danmark er blevet tildelt omkring 1300 billetter til opgøret. 

Kampen spilles i Oslo på Ullevaal Stadion.

Det bliver en travl landsholdssamling for Brian Riemers tropper, som skal i aktion hele fire gange.

De skal spille fire Nations League-kampe på blot 11 dage.

Podcast Cover

Sure Zorniger og europæiske drømme

Ugens Suppe | Afsnit 2

Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?

Læs mere
-45:35

Annonce
Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce