2022-09-24 16:55:25

Dobbelt op på Dovbyk da Ukraine holdt legestue i Armenien

Den tidligere FC Midtjylland- og SønderjyskE-angriber Artem Dovbyk scorede to kasser, da Ukraine lørdag eftermiddag vandt med hele 5-0, da man gæstede Armenien i Nations League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. B - 5. runde

FT

ARM

0 - 5

UKR

22'
0 1
Oleksandr Tymchyk
Mål
57'
0 2
Oleksandr Zubkov
Mål
69'
0 3
Artem Dovbyk
Mål
81'
0 4
Danylo Ignatenko
Mål
84'
0 5
Artem Dovbyk
Mål

Ukraine var lørdag eftermiddag en tur i Yerevan, hvor Armenien ventede.

Gæsterne kunne med en sejr snuppe en øjeblikkelig førsteplads i puljen, så der var vigtige point på spil.

Det kunne man også fornemme i kampens indledning, hvor begge hold spillede sig frem til flere gode muligheder.

Det var dog de ukrainske gæster, der bragte sig foran efter 22 minutters spil, da Oleksandr Zubkov gik til baglinjen og sendte bolden ind foran kassen, hvor Oleksandr Tymchyk let kunne prikke den ind til en ukrainsk føring.

Den resterende del af halvlegen bød på flere fine Ukraine-muligheder og Armenien-kontraangreb, men den sidste skarphed manglede, og Ukraine kunne dermed gå til pause med en 1-0-føring.

Artiklen fortsætter efter billedet

UEFA Nations League B -Dobbelt op på Dovbyk da Ukraine holdt legestue i Armenien
Foto: Hayk Baghdasaryan/Reuters/Ritzau Scanpix

Armenerne kom flot ud til anden halvleg og var tæt på at udligne efter 55 minutter, da Tigran Barseghyan var alene med Ukraine-keeperen, men endte med at tage tage for mange træk og spilde muligheden.

Den greb Ukraine til gengæld minuttet efter, da Zubkov modtog bolden midt i feltet og bankede den ind midt i målet til en 2-0-føring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den føring blev udbygget efter 68 minutters spil, da den tidligere FC Midtjylland- og SønderjyskE-spiller Artem Dovbyk headede den i kassen fra kort afstand.

Ukraine fortsatte herefter med at mose på, og ti minutter efter blev det 4-0, da Danylo Ignatenko modtog kuglen et godt stykke fra mål og bankede den flot ind ved stolpen.

Men ukrainerne var ikke færdige og cementerede sejren et par minutter senere, da Dovbyk opfangede bolden efter et hjørnespark, tog et par små træk i feltet og tippede den stille og roligt forbi keeperen.

Det endte dermed med en sikker 5-0-sejr til Ukraine, der nu indtager en øjeblikkelig førsteplads i puljen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. B - 5. runde

FT

ARM

0 - 5

UKR

22'
0 1
Oleksandr Tymchyk
Mål
57'
0 2
Oleksandr Zubkov
Mål
69'
0 3
Artem Dovbyk
Mål
81'
0 4
Danylo Ignatenko
Mål
84'
0 5
Artem Dovbyk
Mål

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0