2022-09-27 22:45:53

Drømmemål sendte Sverige ned i dybet

Benjamin Sesko scorede på en vanvittig flugter og sendte Sverige ned fra B-niveauet i Nations League. 1-1 var ikke nok mod Slovenien.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. B - 6. runde

FT

SVE

1 - 1

SVN

28'
0 1
Benjamin Sesko
Mål
42'
1 1
Emil Forsberg
Mål

Sverige eller Slovenien skulle en tur ned på Nations Leagues C-niveau. Hvem af dem, som trak nitten skulle afgøres på Friends Arena tirsdag aften.

Værterne stillede med et Superliga-præget med Joel Andersson, Kristoffer Olsson og Viktor Claesson fra start, og sidstnævnte markerede sig allerede i kampens første minutter.

Her strøg et forsøg fra Claesson tæt forbi opstanderen hos Jan Oblak i en positiv svensk begyndelse.

Som halvlegen skred frem kom Slovenien bedre med, og kometangriberen Benjamin Sesko testede Robin Olsens reflekser.

Efter 28 minutter dundrede RB Salzburg-angriberen også bolden forbi den svenske keeper med en helt igennem forrygende flugtning.

Bolden blev spillet op på Sesko i det yderste hjørne af feltet, og han klappede til kuglen med en firsttimer, som sejlede ind over hovedet på Olsen og over i fjerneste hjørne.

Så var udsigterne kulsorte for Sverige, som kunne konstatere, at Viktor Claesson ikke fik noget ud af to udmærkede tilbud efterfølgende.

Men tre minutter inden pausen kom forløsningen på Friends Arena fra Emil Forsberg, som med et drev fra venstre splittede det slovenske forsvar og sendte bolden forbi Oblak til 1-1.

Sverige havde dog stadig brug for mindst et mål mere for at undgå den helt store derute.

Efter en time fik Claesson igen en mulighed, men som tidligere i opgøret havde FCK’eren ingen tur i sine afslutninger denne aften.

Sverige blev holdt nede i det meste af halvlegen, og efter 90 minutter måtte de konstatere, at de må tage elevatoren ned på C-niveauet, når Nations League næste gang afvikles i 2024.
 

Nations League B -Drømmemål sendte Sverige ned i dybet
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. B - 6. runde

FT

SVE

1 - 1

SVN

28'
0 1
Benjamin Sesko
Mål
42'
1 1
Emil Forsberg
Mål

20 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0