






Island skulle forsøge at få noget med sig hjem fra Balkan, da nationen i Atlanterhavet gæstede Kosovo.
Det var dog værterne, der kom bedst fra land i det opgør, og efter 19 minutters spil bragte Lumbardh Dellova sit land i front med 1-0.
Den føring fik imidlertid ikke lov at holde længe, og det var takket være Orri Oskarsson.
Den tidligere FCK-angriber, som nu tørner ud for Real Sociedad, blev sendt forbilledligt i dybden af Isak Johannesson, og tæt på mål skuffede han ikke, da han sikkert som amen i kirken gjorde det til 1-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det forblev dog ikke ved uafgjort, for efter en times spil udnyttede Elvis Rexhbecaj et dumt boldtab i Islands egne rækker, og med et langskud fik han gjort det til slutresultatet 1-2.
Dermed skal Island finde mindst to mål hjemme i Reykjavik, hvis de skal undgå at droppe ned i League C.
Returopgøret spilles søndag.


Island
Kosovo
UEFA Nations League B



































